Falske webshops: 1.582 anmeldelser og 92 % flere. Sådan spotter du dem før Black Friday
Politiet fik 1.582 anmeldelser om svindel med webshops i 2025, 92 % flere end året før. Ofte starter det med en annonce på Facebook og ender med elektronik, der aldrig kommer. Fire tegn, der afslører fupbutikken.
50 % af vores provision går til den organisation eller forening, du vælger.Skift
Vælg en organisation, så giver vi dem 50 % af vores provision.

Nationalt Center for It-Kriminalitet, NCIK, under politiet modtog 1.582 anmeldelser om svindel med webshops i 2025. Det er 92 % flere end i 2024. Samtidig faldt det samlede antal anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet med 27 %. Falske netbutikker går altså den modsatte vej af resten, og Black Week er højsæson for dem.
Hvad politiet ser
Ifølge NCIK's årsrapport for 2025 drejer hovedparten af sagerne sig om køb af elektronik på falske webshops, der ser ægte ud. Siderne er ofte bygget med et professionelt design, typisk ved hjælp af AI, med troværdige billeder, priser og handelsbetingelser. Varerne bliver aldrig leveret. Svindlen starter ofte med en annonce på sociale medier, især Facebook, som sender dig videre til den falske butik.
I alt modtog NCIK 28.960 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2025, 10.710 færre end i rekordåret 2024. NCIK forklarer især faldet med et sms-spamfilter, som teleselskaberne indførte i første kvartal 2025, og som ifølge Teleindustrien frasorterede ca. 3,8 millioner sms'er i de første tre måneder. Filteret er siden lukket, og NCIK skriver, at antallet af sager med svindel-sms'er er begyndt at stige igen.
Andre tal fra rapporten: Anmeldelser om misbrug af kortoplysninger faldt 28 % til 5.749. Her bruger svindlerne ofte sms'er med links til falske sider, der ligner MobilePay, Postnord eller Andel Energi. Svindel med en såkaldt sikkerhedskonto, hvor en svindler ringer og udgiver sig for at være fra banken eller politiet, steg fra 726 til 926 anmeldelser.
Fire tegn på en fupbutik
Sikkerdigital.dk peger på fire tegn, der kan afsløre en fupbutik:
- Varen er markant billigere end andre steder. Fupbutikker reklamerer ofte med store rabatter på kendte mærker, for eksempel sko og tøj.
- Skæve priser og sprogfejl. En pris som 378,16 kr. for et par mærkesko kan betyde, at indholdet er kopieret fra en udenlandsk butik og oversat automatisk.
- Webadressen passer ikke. Mange fupbutikker bruger en gammel adresse, der ikke har noget med varerne at gøre, eller et navn, der næsten ligner et kendt mærkes.
- Beløb eller butiksnavn er ændret, når du godkender. Læs altid, hvad du godkender i MitID-appen. Passer det ikke, kan dine kortoplysninger blive brugt til et helt andet køb.
Regneeksempel
Forestil dig, at du ser en annonce for et par høretelefoner, du har set til 2.500 kr. i andre butikker, til 749,16 kr. i en webshop, du ikke kender. Prisen er under en tredjedel, beløbet er skævt, og butikken har du aldrig hørt om. Tre af fire tegn er til stede. Betaler du, risikerer du at miste de 749,16 kr. og at få dine kortoplysninger misbrugt bagefter.
Sådan gør du
- Klik ikke direkte fra en annonce på sociale medier. Skriv butikkens adresse selv, eller søg den op.
- Tjek webadressen, og slå siden op på tjekpånettet.dk. Netbutikker i EU skal oplyse adresse og kontaktoplysninger.
- Betal med betalingskort, så banken kan føre pengene tilbage, hvis varen ikke bliver leveret. Undgå bankoverførsel til en ukendt modtager.
- Læs beløbet og butiksnavnet i MitID-appen, før du godkender.
- Er du blevet snydt, så kontakt din bank med det samme og få kortet spærret.
- Anmeld svindlen til politiet. Hovedparten af sagerne kommer ind gennem anmeldelsesportalen på politi.dk.
Ofte stillede spørgsmål
Får jeg pengene tilbage? Har du betalt med betalingskort, hvor du indtastede kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, kan banken føre pengene tilbage, hvis sælgeren ikke leverer, skriver forbrug.dk. Det gælder også mobilbetaling koblet til et kort.
Ringer banken nogensinde og beder mig flytte penge til en sikker konto? Politiet skriver, at bliver du kontaktet af en person, der vil have dig til at overføre penge til en sikker konto, er du ved at blive svindlet.
Er en butik ægte, fordi den har dansk tekst og kr.-priser? Nej. Sikkerdigital.dk skriver, at fupbutikker kan ligne rigtige butikker til forveksling, og NCIK skriver, at de falske sider typisk bygges ved hjælp af AI.
Beskyt dine konti
En password manager som NordPass eller et sikkerhedsprogram som F-Secure kan gøre det sværere for svindlere at misbruge dine oplysninger. Læs også vores guide til førpriser på Black Friday, så du kan se, om et tilbud er for godt til at være sandt.
Når du handler via Promo Magpie, går en del af den provision, butikken betaler os, til den organisation eller forening, du vælger. Du betaler den samme pris.
Kilder: Politiet, NCIK: Årsrapport om it-relateret økonomisk kriminalitet 2025, Sikkerdigital.dk: Vær opmærksom på falske netbutikker, Politiet: Forebyg økonomisk svindel på nettet, Forbrug.dk: Rettigheder ved handel på nettet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Klar til julehandlen 2026
Mere om dine rettigheder, når du handler
Torsdagsmailen
Hver torsdag: de bedste koder fra de brands, du handler hos. Når du har tilmeldt dig, vælger du brands, og om du vil have koder, hotte tilbud, fri fragt eller studietilbud. Ingen spam, afmeld med ét klik.
Læs videre
Nationalbanken 2,10 %, ECB-besked 17. december: sådan rammer renten din opsparing
Nationalbanken hævede renten i september og følger ECB, som holdt renten i ro den 29. oktober. Næste besked kommer den 17. december. Inflationen er 2,2 %, og den bedste opsparingsrente er steget i flere banker.